Vi skriver idag d. 15/-2009, det vil sige juli måned, og nu kommer det snigende. Som altid. Jeg længes forfærdeligt imod efteråret. Som regel indtræder det først sent i juli måned og somme tider først i august, men nu kom det altså tidligt i år. Efterår er min yndlingsårstid. Den er ubetinget smukkest, den bærer en tristesse i sig som forekommer livfuld og glødende men uforsonlig. Uforsonlig fordi, det er ubarmhjertigt forbi med varmen og frodigheden og solen. Og det er frygteligt fordi jeg elsker solen så meget, men vidunderligt fordi den bærer muligheden i sig. Muligheden for at skifte garderoben ud med noget andet. Og gensynsglæden når man ser sit vintertøj fra sidste år blive hentet frem fra gemmerne; "Næh ih dog, ejer jeg også den, den havde jeg da helt glemt." Næsten ligesom at shoppe, bare uden at svitse Dankortet til ukendelighed. Dette kommende efterår lokker med en enkelt fristelse, som jeg nok ikke kommer til at kunne modstå; Ungaros chain-dripping-hoodie (billede nummer 2 fra oven). Jeg betvivler at mine økonomiske ressourser er tilstrækkelige, men jeg håber. Og mit håb er ikke lysegrønt, men gyldent som den smukkeste del af efteråret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar